Historie

Fensmark IF er en meget gammel forening. Den blev stiftet i 1890, og havde derfor 100 års jubilæum i 1990. I den forbindelse blev der taget initiativ til et jubilæumsskrift. Fra dette har vi udvalgt billeder og tekst til at beskrive foreningens historie.

Foreningens logo er tegnet af Niels-Henrik Nielsen i 1983.

Fensmark Idrætsforenings historie v. Mogens Schlüter.

Foreningen, der d. 21. april 1990 kan fejre 100 års jubilæum, hed oprindelig Fensmark Gymnastikforening, et navn der først ændredes til det nuværende i 1981. Dansk gymnastik og mange andre former for sport og idræt har sin oprindelse i soldateruddannelsen. At drive sport for fornøjelse, for sundhed og konkurrencer, kendte man ikke. Det skulle have et mere praktisk formål, ”at styrke folkets, særlige ungdommens forsvarsvilje”, som der står i den første danske skytteforenings love fra 1861. Under indflydelse fra den nationale bølge efter krigen 1848-49 opstod de første skytteforeninger for netop at styrke forsvarsviljen. Efter den ulykkelige krig i 1864 ændredes flere skytteforeninger til skyttekorps, små private soldaterenheder, som på mange måder svarede til vore dages hjemmeværn.

Da opgaven var at gøre danske mænd til gode soldater, var der også gymnastik og andre legemsøvelser på programmet. 1868 stiftedes Præstø Amts Skytteforening, og af dets 100 års jubilæumsskrift fremgår det, at det var under indflydelse af lensgreve Moltke på Bregentved, at man fra 1870 lagde vægt på legemsøvelser, der fra 1874 betegnes som gymnastik. I 1889 uddannede man ikke mindre end 41 gymnastiklærere, og det er ret typisk, at af disse var 28 fra hæren, mens de øvrige 13 var fra forskellige folkehøjskoler, såsom Askov, Ollerup, Vallekilde og Rødkilde. Disse højskoler kom til at spille en stadig større rolle i udbredelsen af gymnastikken efterhånden som landboungdommen kom på højskole og blev undervist i gymnastik.

Et af Holmegaard Kommunes tre sogne, Toksværd, fik en skytteforening allerede i 1871, og først langt senere, 1890, blev det endelig Fensmarks tur til at danne en forening. Fensmark Gymnastikforening blev den døbt, da den så vidt vides aldrig har haft skydning på programmet. Man var nu nået til, at gymnastikken fik mere og mere overvægt, og som det er påpeget i det foregående kapitel om Fensmarks historie, kunne man ganske enkelt ikke oprette gymnastikforeninger, før man havde et lokale, der kunne bruges, og et sådant fik man i Fensmark med bygningen af ”Samlingshuset” i 1890. Et sådant lokale måtte ikke ligge for langt borte, da man i 1890 knap nok havde cykler.

Man ved desværre meget lidt om foreningens første 12 år, da der først eksisterer en bestyrelsesprotokol fra 1902, den eller de foregående skal være gået til ved en brand. Ved 60 års jubilæet i 1950 kunne man invitere ikke mindre end tre stiftere af foreningen, nemlig Ludvig Rasmussen fra Ellegården, Hans Andersen og Peter Jensen. Om den første ved man fra sønnen Ernst, at han var ivrig skytte i P.A.S., hvor han i 1892 vandt en riffel, men han ledede også gymnastikken i Fensmark, og i en annonce i 1893 omtales han som ”gymnastiklærer”. Da han dyrkede skydning i P.A.S., tyder det på, at der netop ikke var skydning i Fensmark.

Fra disse første år kendes ellers kun en annonce i Næstved Tidende d. 3. marts 1893, hvor Fensmark Gymnastikforening indbyder til gymnastikopvisning i Samlingshuset med efterfølgende bal. Annoncen er underskrevet af tømmer P. Pedersen, glassliber J. Jørgensen, glasmager E. Bennecke, gymnastiklærer L. Rasmussen og glassliber J. P. Hansen. Man lægger mærke til, at af de 5, som man må regne med udgjorde bestyrelsen, er de tre fra Glasværket og i øvrigt nævnes Hans Andersen og Peter Jensen ikke. De er muligvis hurtigt holdt op. Opvisningen er refereret i samme avis d. 14. marts, hvor der står: ”Gymnastikopvisningen i Fensmark Samlingshus Søndag havde samlet en talrig Del af Fensmark Sogns Beboere, vel omtrent 150, der med stor Interesse fulgte Præstationerne og jævnligt gav deres Bifald tilkende. Opvisningen vidnede om, at Lærer, Ungkarl Ludvig Rasmussen af Kalkerup, og Eleverne med Ihærdighed og Dygtighed havde benyttet Undervisningstimerne i den forløbne Vinter, navnlig var Voltigeringen ganske fortrinlig. Der er undervist i alt 30 Elever, og af disse aflagde 20 Prøve. Der er ikke Tvivl om, at disse Øvelser er ikke alene gavnlige for de unge Menneskers Sundhed, men vil ogsaa komme dem til Gode, naar de engang skal aftjene deres Værnepligt”.

Man ser hvorledes den militære baggrund stadig spøger. Ved ”Voltigering” forstod man egentlig springøvelser til hest, her må det betyde spring over en gymnastik-hest enten med eller uden pude. Fra P.A.S. ’s jubilæumsskrift fra 1968 ved man, at man i 1889, hvor man uddannede de mange gymnastiklærere, havde følgende gymnastikredskaber i Præstø amt: 32 heste, 51 sadelpuder, 40 madrasser, 18 sæt springstøtter, 8 sæt ribbevægge, 9 bomme, 8 trapezer med ringe, 10 springbrætter, 5 klatrestænger, 11 klatretove, 3 plinte og 2 barrer. Det har i høj grad været baseret på spring, med eller uden springbræt, både over hest, plint og på madrasser. Desuden redskaber som ringe og narre, men tilsyneladende har man ikke haft nogen form for reck.

Årene 1902 – 1930.

Foreningens første eksisterende bestyrelsesprotokol begynder d. 23. oktober 1902. Referaterne er meget kortfattede, og mange forhold synes at være udeladt eller glemt. Fra generalforsamlingerne, der holdtes om efteråret, er der mest noteret valgene til bestyrelsen, der var på 5 medlemmer, revisorer og en suppleant. Nogen form beretning er ikke refereret. Formanden i 1902 var glasmager F. C. Christiansen, og det er i øvrigt påfaldende så meget Glasværkets faglærte folk, glasmagere og slibere, har domineret selv denne forening, der ellers er gået for at være en typisk Fensmark forening. Man kan af den senere gengivne liste over foreningens formænd se, at indtil 1969, dvs. i de første 70 år af dette århundrede (vi kender jo ikke formændene i 1890’erne), var formanden fra Glasværket, idet snedker Hans Chr. Jensen også var ansat på Glasværket som formsnedker. Ved generalforsamlingen i 1902 var de 7 af de 8 valgte fra Glasværket og kun én udenfor, han var ølkusk ved et bryggeri i Kalkerup. Sådan fortsætter det med formænd fra Glasværket, men efterhånden begyndte lærerne ved skolen at gøre sig gældende, især som gymnastikledere. Den første var lærer Karl Skov i 1906.

Som der nok fremgår af det foregående var Gymnastikforeningen, ligesom de mange skytteforeninger, rene mandsforeninger. Naturligvis nok, når man tænker på baggrunden. Hvorfor skulle kvinder dog gøre gymnastik, for slet ikke tale om skyde, når de ikke skulle være soldater. Først i 1904 hører man i Fensmark Gymnastikforening om ”damer”. Det var nok under indflydelse fra højskolerne, hvor begge køn blev undervist sammen, og hvor man dyrkede gymnastik. I de ældste nedskrevne love, man kender, fra 1. december 1904 står der i §1: ”Foreningens Formaal er ved god og sund Idræt at virke for Sundhedens Fremme, og tillige skulle Gymnastikken være til Gavn for dem som skulle være Soldat” Der var den igen. Og videre i §2: ”Enhver kan blive Medlem af foreningen, saavel Børn som Voksne” og endelig i §6: ”Medlemskontingentet er 65 øre om Maaneden for Voksne og 35 øre for Børn, Damer 50 øre”. Her kommer damerne ind i billedet, men læg mærke til den pudsige formulering. Damer er åbenbart ikke voksne. Det er tydeligt, at man har været vant til at skrive blot ”Voksne og Børn”, nu skulle damerne pludselig med, og så blev de bare hægtet på bagefter. Her kom da damerne ind i lovene, men allerede ved den årlige opvisning i april 1904 var der blevet uddelt ”4 Medalier til Voksne, 4 til Børn og 4 Præmier til Damer”. Forskel skulle der åbenbart være,  det fremgår ikke, hvad disse ”Præmier” bestod af.

Så vidt forholdene i 1904, men de ændredes hurtigt, og i nye love fra 18. september 1906 var formålsparagraffen ændret til blot at lyde: ”Foreningens Formaal er at samle Fensmark Sogns Ungdom om Gymnastik”. Kort og godt, endelig var man blevet af med den militære fortid. Her er der også blevet mere ligestilling, om kontingentet hedder det i §3: ”Foreningen er for aktive a. Mænd 1 Kr. 50 Øre, b. Kvinder 1 Kr., c. Børn 50 Øre, og for passive Medlemmer 2 Kr.” Det må være det, man i vore dage kalder ”støttemedlemmer”, de skulle betale lidt ekstra.

Problemet med dame/pige gymnastikken har blandt andet været at skaffe ledere, og man ved ikke, hvad man egentlig gjorde de første mange år. Først i 1919 omtales en leder af dame/pigehold ved navn frøken Nützhorn. Samme år var ellers lærerinde frøken Alfrida Nielsen, bedre kendt som blot frøken Nielsen, blevet valgt ind i bestyrelsen. Frk. Nielsen var kommet til Fensmark skole i 1916, hvor hun virkede i 40 år som lærerinde, (det hed det den gang), for 1. og 2. klasse. Hun var en institution. I de 40 år havde hun givet Fensmarks børn den første undervisning, også i gymnastik, og hun var leder af Gymnastikforeningens dame/pigehold fra 1922, måske før, til 1929 og i mange perioder herefter. Gang på gang har man haft bud efter frk. Nielsen, sidste gang synes at have været i 1941.

Kvinder, både store og små, var længe om at komme ind i den mandsdominerede forening, til gengæld har de i dag ved 100 års jubilæet helt overtaget scenen. Der er i dag, 1990, næsten 4 gange så mange kvinder som mænd, der dyrker gymnastik, og dominansen er ens på alle alderstrin fra 2 til 80 år. Den ældste aktive motionsdame var indtil for få år siden den 84-årige fru Ellen Hansen. Dette forhold skyldes jo nok, at drenge i alle aldre netop i de første år af dette århundrede fik en helt ny sport at lege med: Fodbold. Fodboldklubberne skød op over hele landet, Holmegaards Glasværks Boldklub er fra 1904, og det var rigtig en sport for drenge, og er det endnu – mere end nogen anden sport. Og det gælder både på og uden for banen. Nok er der i ligestillingens navn kommet dame/pige fodbold, hvor Danmark har været blandt pionererne, men det er stadig kun i sin vorden.

Det er nok konstateret, at der i 1904 og 1906 har været nævnt damer, men i de mange følgende år omtales kun ”mænd og drengehold”. Så sent som i 1918 foreslås der 3 hold: Ældre herrer, yngre herrer og drenge. Først i 1919 med bl.a. frk. Nielsens indtræden i bestyrelsen synes det at blive alvor, og i de følgende år tales der hele tiden om damehold, piger og småpiger. De får således det blå stempel, da der til et børnegymnastikstævne i Haslev, april 1920, bliver tilmeldt både et drenge- og et pigehold, hvor drengene bliver nr. 2 af i alt 10 hold, og pigerne nr. 6 af 8 hold. (Referat i N.T. 8. april 1920).

I 1920’erne sker der ikke de store forandringer i foreningen. Man har den årlige opvisning, der siden 1911 traditionelt bliver afholdt 2. påskedag, og der er i reglen 4-5 hold: Mænd, drenge, damer og piger, evt. småpiger. Fra 1924 omtales tillige et ”småbørnshold”. At helt små børn var med til gymnastik, som man ser det så meget i dag, er således ikke noget nyt. Der var ofte inviteret et eller to hold med fra nabosognene. Til opvisningen om eftermiddagen var der normalt et lille orkester på 3 mand, der blev forøget til 5 til ballet om aftenen, og fra 1924 trykker man en plakat til ophængning på offentlige steder, i butikkerne og på Glasværket. Man havde også andre former for underholdning i form af aftenunderholdning, bl.a. et år med forfatteren Hakon Mielche, hvis far var glasmager, og i 1926 begynder man på folkedans.

Man meldte sig i 1915 ud af Præstø Amts Skytteforening og i 1918 ind i Præstø Amts Gymnastikforening, P.A.G. Hermed havde man klart forladt skytteforeningstanken. Man var i øvrigt af og til med til amtsopvisningerne og tilsyneladende altid repræsenteret ved amts-generalforsamlingen, idet der vælges specielt repræsentanter til disse, og det var både til den gamle skytteforening og efter 1918 til P.A.G.

I 1930 kunne foreningen fejre 40 års jubilæum, og det blev gjort med et stort stævne på den traditionelle 2. påskedag, der morsomt nok netop var d. 21. april det år, selve stiftelsesdagen. Stævnet blev udførligt omtalt i Næstved Tidende dagen efter. Først var der opvisning af et drenge- og pigehold, det sidste under ledelse af Ragnhild Larsen, der året før havde afløst frk. Nielsen på den post, men frk. Nielsen blev senere flere gange hentet tilbage. Dagen blev særlig festlig, fordi der skulle indvies en fane, foreningens første og eneste fane i mange år. Det var blevet forberedt siden november 1927, hvor man til en fest for glasmager Theodor Lennartz, der havde været medlem af bestyrelsen i 25 år, de sidste 9 år som formand, men nu flyttede til Næstved. (Det var åbenbart langt væk den gang). Ved denne fest lovede damerne at skaffe foreningen en fane, noget som Th. Lennartz længe havde ønsket. Nu fik han løftet i afskedsgave. Lennartz var tilsyneladende ikke selv til stede, han kan have været syg, derfor blev det i stedet for lærer Skov, tidligere gymnastikleder i Fensmark, nu formand i P.A.G., der talte for den nye fane, der blev overrakt af en kvindelig fanebærer, navnet kendes desværre ikke, til foreningens formand, glasmager Alfred Hansen. Formanden takkede, især de kvindelige gymnaster, der havde skaffet foreningen den smukke fane. Festen sluttede med opvisning af et kvindehold på 20, der viste ”Snoghøjgymnastik”, og et herrehold på 17 under ledelse af Johan Hoffmann. Han havde været leder af mandegymnastikken siden 1920 og bl.a. været på ”delingsfører-kursus”. Her har man endnu brugt den militære betegnelse. Der var dog også andre, der ledede herregymnastikken i disse år, bl.a. lærer Johannes Essendrop. Det er i det hele taget vanskeligt at se, hvem der ledede gymnastikken i de første 40 år, de er kun sjældent nævnt i referaterne. I 1905 omtales en oversergent Andersen fra Næstved, de måtte ofte hentes udefra, og i 1919 havde man inviteret seminarielærer Buus fra Vordingborg til at instruere kommende ledere.

Jubilæumsåret 1930 var i øvrigt blevet fejret med en maskerade i februar, og endelig vedtog man på en ekstraordinær generalforsamling i november nye love. Der er ikke de store forandringer. Formålsparagraffen, som alle foreningslove begynder med, lød nu:”Foreningens Formaal er at samle Fensmark Sogns Ungdom til Gymnastik og anden sund legemlig Opdragelse”. Hermed åbnede man mulighed for andre idrætsformer. I øvrigt lægger man mærke til, at det endnu ikke er for fornøjelse, men for ”Opdragelse”. Bestyrelsen, der i 1919 var blevet udvidet til 7, måske for at kunne få frk. Nielsen med, er nu igen kun på 5 medlemmer, hvoraf mindst 4 skal være aktive. En lidt streng, men sikkert god bestemmelse.

Blandt de ledende medlemmer siden 1900 er det nævnt, at formanden i 1902 var glasmager F. C. Christiansen, og det vides ikke, hvornår han trådte til. Han afløses i 1905 af glassliber Sophus Jensen, der var formand i 13 år til 1918, hvor han afløses af tidligere nævnte glasmager Th. Lennartz til 1927. Herefter går det lidt hurtigere med udskiftningerne, glasmagerne Einer Hansen og Alfred Hansen er kun formænd i 2 år hver. I 1920 var gårdejer Frederik Ulrichsen kommet ind i bestyrelsen, og selvom han aldrig var formand, så blev han mere en nogen anden foreningens mest trofaste medlem, idet han sad i bestyrelsen i 40 år, de fleste som kasserer og sekretær.

Årene 1930 – 1960.

Det første tiår af denne periode var præget af flere store nye aktiviteter. Ikke så meget på gymnastikkens område. Her har man fortsat 4-6 hold ved den årlige opvisning på 2. påskedag. Det er de traditionelle hold, nu incl. Motionshold, som dog ikke altid bliver repræsenteret. Første gang motionshold nævnes er i 1920, hvor der i referatet er tale om ”Saafremt der var tilslutning nok et Musionshold”. Ellers er det først i 1930’erne, at det rigtig slår igennem. Man har også de sædvanlige vanskeligheder med at skaffe ledere, både til herre- og damehold, og frk. Nielsen må flere gange træde til. For herre/drenge havde man Johan Hoffmann endnu et år, men i 1932 flytter han desværre til København. I 1937 var man for første gang repræsenteret på en landsopvisning med et børnehold. Amtsopvisningerne deltager man i med vekslende hold, nogen fast deltagelse synes der ikke at have været.

Den store fornyelse af aktiviteterne startede, da man i foråret 1934 begyndte at tage håndbold på programmet. Og det kunne man i henhold til de nye love fra 1930. Den 16. september 1934 afholdes det første håndboldstævne, desværre ved man ikke hvilke hold, der deltog, og herefter nedsættes et særligt håndboldudvalg og spillet bliver et fast punkt på foreningens program, men folkedans synes at være gledet ud. Der er det interessante ved netop håndbold, at det er en dansk ”opfindelse”, selvom der har været spillet forskellige boldspil lige siden oldtiden. Men løjtnant R. N. Ernst skulle være den første, der opstiller reglerne for det moderne håndboldspil, og det spilles første gang i Nyborg 1897. Også den kendte oberstløjtnant Holger Nielsen, ham med det kunstige åndedræt, har været blandt pionererne. Da Fensmark begynder at spille håndbold, var det et færdigt udviklet spil, og i 1935 stiftes Dansk Håndbold Forbund. Man var også kommet over begynderproblemerne, for selvfølgelig kunne damer heller ikke spille håndbold til at begynde med, men fra 1920 var det ikke mere noget problem. Håndbold er i modsætning til fodbold et spil, der har lige stor interesse for begge køn, og det vandt hurtigt indpas i skolerne, da det kunne dyrkes i enhver gymnastiksal. Det kunne også dyrkes hele året, i sal om vinteren og udendørs om sommeren. Håndbold har nok i væsentlig grad været et spil for yngre til helt unge, da det er hurtigt og kraftbetonet, ja, man skal næsten være akrobat for at score mål.

I Fensmark blev der i mange år kun spillet håndbold om sommeren. Man tog det som en naturlig fortsættelse af gymnastiksæsonen, der jo blev afsluttet med opvisningen 2. påskedag. En måneds tid senere begyndte så håndboldsæsonen, der varede til september, hvor man ofte afsluttede med et stævne eller turnering. I begyndelsen havde man ingen fast bane. Man spillede første gang i baghaven hos maskinarbejder Svend Petersen, en anden trofast gymnastikforeningsmand, der senere var med til at starte badminton. Men forholdene her var nok ikke så gode, så man flyttede over på Villum Sørensens mark øst for ”tørvevejen”, hvor man spillede snart det ene sted snart det andet sted alt efter de afgrøder, der var på marken. Glasmager Georg Nielsen, der var formand, da man startede med håndbold, fortæller, at når man spillede på marken, måtte nogle stykker møde op en halv time før de andre for at fjerne kokasser. Senere fik man endelig fast bane på det nylig opførte stadion, som nu ligger øst for skolen med adgang fra Villavej. Her blev der senere, 1958-59, bygget et klubhus af samtlige sportsforeninger, og det benyttes endnu. Således fortsatte håndbolden med at være et sommerspil, først i 1966 har man vintertræning i Herlufsholm Hallen. Problemet var jo, at man ikke havde nogen egnet sal i Fensmark, de var ikke store nok, man bruger derfor forskellige udenbys muligheder, CF-kasernen og Næstved Hallen, til man endelig får en hal i Fensmark, men herom senere.

Udover denne sportslige fornyelse kom der i 1930’erne flere andre aktiviteter, men på det underholdende plan. Således tog man i 1931-32 på skovtur til Fakse Ladeplads og til Præstø Fed, og man havde nogle år maskerade om foråret, men det synes kun at være få år. Derimod kom der i 1931 en aktivitet, som fik længere varighed, man begyndte at afholde andespil, det man i dag ville kalde bankospil. Dengang var det med rigtig levende ænder og gæs. Indtil det blev forbudt, og man måtte gå over til frosne varer. Dyrene stod i en hønsegård udenfor Forsamlingshuset, og her gik man ud og hentede sin gevinst og bar den hjem under armen. Disse andespil var en god indtægt for mange foreninger, og er det endnu, men med mange forskellige slags gevinster, købmandsvarer og andet, som man kan få forærende.

Maskeraderne holdt op, men til gengæld fik man fra 1937 en anden og mere varig underholdning om foråret, man begyndte at spille dilettantkomedie, og det blev en fast fornøjelse helt op i 1960’erne. Inden dilettantkomedierne overtog underholdningen havde man haft aftener med koncert og foredrag, bl.a. et år med et 10-mands orkester fra National Scala i København. De forskellige fester af den art, også opvisningerne, blev altid afsluttet med bal.

I 1940 nåede man så frem til det fine 50 års jubilæum, der blev fejret d. 22 september, men desværre i den mørke skygge af krigen og den tyske besættelse af Danmark. Man fik i dagens anledning en fin forhandlingsprotokol af sognerådet, og heri bad man lærer Peter Larsen om at skrive et forord. Han havde været førstelærer ved Fensmark skole gennem 30 år og havde altid stået Gymnastikforeningen nær, selvom han kun havde siddet i bestyrelsen i 2 år. Han havde givet de unge deres første gymnastikopdragelse. Han var en streng mand af den gamle skole,  men fulgte sine elever trofast op gennem årene. Hans forord i protokollen blev, ikke mindst på grund af krigen, et meget følelsesladet indlæg, ligesom alle talerne ved jubilæumsfesten var præget på samme måde. Efter at have rost foreningen for dens indsats gennem 50 år, ikke mindst for ungdommen, skrev lærer Larsen om foreningens start og nævnte nogle af dem, som havde betydet mest som ledere: Lærer Karl Skov, Johan Hoffmann og frk. Nielsen, der endnu det år ledede pigeholdet. Dernæst fulgte et afsnit om selve festen, – og da hans indlæg til bogen først blev skrevet senere, – med mange taler og sange. Til slut et meget personligt afsnit om fremtiden, som nok ikke kunne være trykt i dagens aviser dengang.

Han skrev bl.a. efter at have nævnt den tyske besættelse: ”Og under denne Besættelse lever vi stadig. Der var baade Sorg og Harme i Danmark over denne Besættelse. Og den Sorg og Harme er blevet større og større efterhaanden som Tiden er gaaet, men der er samtidig sket det, at vi mere og mere er vaagnet op til national Forstaaelse og Samhørighed. Aldrig har vist det danske Folk i den Grad som nu følt sig som danske, og aldrig har vi staaet mere enigt sammen som nu”. (De som i vore dage har så travlt med at fortælle, at danskerne i de første år var ligeglade med den tyske besættelse, ja, nærmest var nazister, burde læse dette forord, der blev skrevet mindre end et år efter 9. april).

Det følgende tiår er først og fremmest præget af optagelsen af endnu en vigtig sportsgren: Badminton. Der blev på en ekstraordinær generalforsamling d. 21. november 1941 nedsat et badmintonudvalg, og allerede i marts 1942 afholdes et stort stævne, klubmesterskaber, med deltagelse af følgende: 24 i herre-single, 12 par i herre-double, 6 i dame-single, 5 par i dame-double og 13 par i mixed-double. Det var virkelig imponerende og viser, hvordan noget nyt straks griber om sig, alle skal prøve, og badminton er noget, der kan dyrkes i enhver gymnastiksal. Den første formand for badmintonudvalget var glassliber Rolf Carlsson, men han blev året efter erstattet af maskinarbejder Svend Petersen, der samtidig kom ind i bestyrelsen, hvor han sad i 22 år til 1964, og som tak udnævnt til æresmedlem. Man spillede først i Forsamlingshuset, men kun ét år, så fik man af sognerådet lov til at spille i skolens gymnastiksal under protest fra lærer Larsen, der betegnede badminton som noget nymodens pjat, (citat Svend Petersen).

1942 stod rigtig i badminton’ens tegn. Allerede en måned efter klubmesterskaberne afholdes et stævne med udenbys deltagelse, Toksværd og Næstelsø. Men de andre sportsgrene blev ikke glemt. Man afholdt det traditionelle gymnastikstævne på 2. påskedag, men der sker ikke nogen væsentlig udvidelse af denne aktivitet før i 1950’erne. Også håndboldspillet fortsatte uændret. I 1944 havde man et stævne med deltagelse af ikke mindre end ni klubber fra omegnen, og i 1946 havde man et hold tilmeldt Sjællandsturneringen og blev meldt ind i Dansk Håndbold Forbund, DHF.

I 1944 tog man igen folkedans på programmet, nu med gartner Laurits Nielsen som en ivrig leder, der året efter sendes på folkedanserkursus. På underholdningssiden fortsatte de to vigtige aktiviteter: Andespil og dilettantforestillinger, ja, i 1949 havde man ikke mindre end to forestillinger, både forår og efterår. Som noget nyt afholdes fra 1948 fastelavnsfester med tøndeslagning for børn; det fortsatte op gennem 1950’erne, hvor man enkelte år også har haft tøndeslagning for voksne med maskerade. Man havde fortsat forskellige former for aftenunderholdninger, således viste Flensted Jensen i 1948 sin film om den berømte Amerika-turne med danske gymnaster.

Glasmager Georg Nielsen, der havde været formand fra 1939, og også i flere år leder af både gymnastik og håndbold, blev i 1947 afløst af glasmager Peter Ulrichsen, der herefter var formand i 22 år, og var den sidste glasmager på denne post. Det skal tilføjes, at han også var formand i 3 år fra 1932-35, dvs. formand i sammenlagt 25 år og bestyrelsesmedlem fra 1931-69 med undtagelse af to år. Når hertil kommer, at han var fast fanebærer fra 1931.61 og leder af herregymnastikken i mange år, m man nok sige, at Peter Ulrichsen virkelig ofrede sit liv for Fnesmark Gymnastikforening og sammen med sin bror, Frederik Ulrichsen, der sad i bestyrelsen i 49 år, er der ingen, der har ydet en større indsats i foreningen end de to brødre Ulrichsen.

I 1944 nævnes for første gang Sportssammenslutningen, der foruden gymnastikforeningen omfattede Holmegaards Glasværks Boldklub og Idrætsforeningen. Denne sidste var startet af bokseren Willy Christensen, der blev Danmarksmester i weltervægt boksning og måske den dygtigste sportsmand Fensmark har fostret. Denne første Idrætsforening dyrkede derfor naturligvis først og fremmest boksning og også vægtløftning, men de var også de første til at drive Fir Idræt på det nye stadion fra 1943. Vi har ikke Sportssammenslutningens protokoller og ved ikke, hvad man egentlig drøftede, men i 1950’erne og følgende år er spørgsmålet om en sammenslutning af Fensmarks sportsforeninger blevet drøftet gang på gang uden at føre til noget. Mest positivt har været en række fælles sommerstævner, det første i 1951.

Den 17 september 1950 fejrede man 60 års jubilæum ved en sammenkomst i Forsamlingshuset. Festen er refereret i Næstved Tidende dagen efter. Det fremgår haraf, at man endnu havde i det mindste to af foreningens stiftere med, nemlig Hans Andersen, Kongsted, og Peter Jensen, Næstved. Den tredje – og nok den vigtigste af den nu ældre herrer – Ludvig Rasmussen er ikke nævnt. Han har muligvis været syg, da han døde 2 år senere, men alle tre blev udnævnt til æresmedlemmer, står der. Efter flere taler af bl.a. frk Nielsen, Georg Nielsen og Johan Hoffmann sluttede festen som sædvanlig med en ”svingom”.

I det sidste tiår af den periode, vi her beskæftiger os med, 1950’erne, sker der ikke de store forandringer. Det mest positive sker på gymnastikområdet, idet man nu kan notere, at der til den årlige opvisning er væsentlig flere hold end de traditionelle 4- højst 6 hold, man hidtil var mødt op med. Nu er der mindst 7- 9 hold, i 1950 således 9 hold, hvoraf 3 hold små piger, 2 drengehold og de sædvanlige 4 voksenhold, incl. Motionshold. Det fortsætter på samme måde de følgende år, og det er således blandt de små, både piger og drenge, forøgelsen sker, og det tegner jo godt for en forenings fremtid. I 1954 er det i øvrigt sidste gang, at man afholder opvisningen på 2. påskedag, det har nok ofte været lidt for sent på året, og herefter holdes opvisningen på lørdage i sidste halvdel af marts, bl.a. på ”Bygningen” i Næstved. Det er svært at holde rede på lederne, da de sjældent er nævnt i referaterne. Man havde dog i disse år flere trofaste ledere, der var med i mange år. Hos herrerne Peter Ulrichsen og hos damerne fru Else Bach, der var leder fra 1943-46 og 1950-59, og som desuden sad 9 år i bestyrelsen.

På det underholdningsmæssige område sker der flere fornyelser, og man lægger mærke til, at til aftenunderholdninger begynder man med finere og derfor dyrere arrangementer. Således havde man 1951 ”Bror Kalles” orkester til ikke mindre en 1000 kr. Det var sikkert mange penge dengang, men man begyndte også på noget, der sikkert var meget billigere, en lokal ”Gøglervogn” i 1952. Dette var sikkert inspireret af den meget populære udsendelse i radioen med samme navn. Disse amatøraftener fortsatte gennem 1950’erne; fra 1957 synes der at blive en tradition for, at det afholdes skærtorsdag med bal bagefter. Man begynder også at afholde nytårsbal fra nytår 1953/54, første gang med optræden af paordisten Egon Peters. Den på det tidspunkt populære ”Præmiewhist” blev forsøgt i 1954. De to faste underholdninger: andespillet og dilettantkomedierne fortsatte gennm hele årtiet, mens fastelavnsfesterne og maskerade synes at være afholdt sidste gang i 1956.

I 1960 havde foreningen 70 års jubilæum, men det blev ikke markeret, da man ventede på et 75 års jubilæum. Til generalforsamlingen i 1960 gik Frederik Ulrichsen af som bestyrelsesmedlem efter af have siddet i 40 år; de fleste som kasserer og sekretær. Han udnævtes naturligt nok til æresmedlem.

Årene 1960 – 1990.

1960’erne gjorde sig særlig bemærket ved, at to af de traditionelle aktiviteter hørte op. Først gik det ud over dilettantkomedierne, der blev spillet sidste gang i 1963. Et forsøg på at genoplive dem i 1965 var forgæves. Fodboldklubbens tilsvarende forestilling spillede sidste gang i 1961. Nu var det gymnastikforeningens tur til at mærke konkurrencen fra det stærkt udbredte fjernsyn i Danmarks Radio. Man begyndte fjernsynsudsendelser i 1954, og det tog langsomt livet af mange af de traditionelle underholdninger, der især i landsognene havde været dyrket af foreningerne gennem 100 år. I 1969 kom farvefjernsynet, og så gik det stærkt; kun i vore nabosogne, Holme Olstrup og Toksværd, har man formået endnu at afholde de klassiske dilettantkomedier.

Den anden forandring var nu ikke udtryk for manglende interesse for sagen, måske tværtimod. Badminton var stadig meget populært, hvilket tyder på en enorm udvikling. Det var måske derfor, at badmintonspillerne i 1969 ønskede at danne deres egen forening. Det var med den lidt søgte begrundelse, at man ikke ønskede at betale kontingent til både P.A.G. og DHF. Det kan ikke have været det helt store problem. Det var nok snarere, fordi man efter et samarbejde med gymnastikken gennem 28 år ønskede at gå sine egne veje, og foreningen består endnu i bedste velgående som Holmegaard Badmintonklub.

Samtidig med denne adskillelse arbejde man fortsat på en sammenslutning af sportsforeningerne, og dette førte i 1967 til dannelsen af Holmegaard Idræts Union. Den fik dog heller ikke nogen lang levetid, allerede i 1971 konstaterede man på generalforsamlingen i Gymnastikforeningen, at ”Holmegaard Idræts Union tilsyneladende igen har indstillet sin virksomhed”.

Fastelavnsfesten i februar var hørt op, men skærtorsdags-festen fortsætter gennem hele tiåret. Således havde man i 1968 Kaj Løvring til at underholde. I 1965 havde der været noget ballade ved påskeballet. Politibetjent Laier havde været tilkaldt, og man besluttede på et bestyrelsesmøde efter festen, ”at man ikke mere ville afholde popbal, hvad der så mentes med det, og man afbestilte den til november reserverede aften i Formanlingshuset. Det sidste egentlige andespil blev afholdt i 1967. I1968 blev det kaldt ”gevinstspil”, og der synes at blive en pause.

Den 25. september 1965 blev der holdt 75 års jubilæum, som man desværre ved meget lidt om, da det ikke er refereret i protokollen. Det var blevet foreslået at få Lilli Broberg til at underholde, men det vides ikke, om hun kom. Det har nok været det sædvanlige kaffebord med taler og dans bagefter.

På det sportslige område hører man meget lidt til gymnastikken. Der er de sædvanlige problemer med ledere og også pladsproblemer, men dette skulle være blevet meget bedre efter at skolen i 1961 byggede endnu en gymnastiksal, så man nu havde tre træningsmuligheder. I øvrigt begyndte man også at gå udenfor sgonet; således i 1967, hvor der holdes opvisning i Næstved Hallen, måske fordi de andre muligheder var optaget eller for små. Det er på dette tidspunkt, 1966, at også håndboldspillerne begynder på vintertræning i Herlufsholmhallen. Om håndbold ved man i øvrigt, at man i 1967 havde en turnering i august med deltagelse af 17 hold.

Ved generalforsamlingen i 1967 ønskede Peter Ulrichsen at trække sig tilbage, men blev overtalt til at fortsætte til 1969, hvor han blev afløst af lærer Ejvind Johansson, der hermed brød mange års monopol blandt glasmagere på denne post. Der var dog også andre blandt sognets beboere, der gjorde sig gældende i bestyrelsen. I 1966 gik Børge Hansen, Kalkerup, ud af bestyrelsen efter at have siddet der i 28 år; nogle år som kasserer. Han fortsatte et par år som suppleant og blev i 1968 udnævnt til æresmedlem for sit trofaste arbejde for foreningen. Glasværksfolkene vendte tilbage med elektriker Leif Jørgensen som formand, 1971-73, og glassliber Niels Pallisgaard fra 1975-79. Siden er det især de handelsuddannede, der har beklædt formandsposten. Først halinspektør Bent Hagerup-Rasmussen, 1979-81, og herefter er det ansatte ved Handelsbanken, Lars Peter Jensen, Carsten Elkjær og sidst Allan Andersen til 1988, hvor der sker en radikal ændring af foreningens organisation, hvorom senere.

Til nytår 1979/71 havde man vist nok det sidste nytårsbal, og i 1971 ophører flere andre af de traditionelle fester, således skærtorsdagsfesten, men der afholdes to gange ”Banko-spil”, som det nu blev kaldt, med præmier i form af stege, kaffe og andre købmandsvarer. Det blev foreløbigt sidste gang; den slags spil blev efterhånden af en næsten professionel karakter, som de små foreninger ikke kunne hamle op med. I 1977 foreslås det ligefrem at oprette en særlig ”Banko-forening”, der skulle afholde bankospil til fordel for de forskellige foreninger. Det blev nu nok ikke til noget.

Man må nu konstatere, at den næsten sociale opgave, som en forening som Gymnastikforeningen havde haft i ca. 80 år var hørt op. Det er nævnt, hvordan fjernsynet, især med indførelsen af farvefjernsyn i 1969 overtog familien Danmarks selskabelige opgaver. Der var ikke længere brug for de mange fester, baller, maskerader o.l., som havde været en væsentlig del af foreningens aktiviteter.

Nu er det en ren sportsforening. Man holder nok bal efter gymnastikopvisningen og afdelingerne holder mere private afslutningsfester, således afholder håndboldfolkene ”pakkefest” i klubhuset ved stadion, men det har ikke længere karakter af sognefester. Nu sker der til gengæld en rivende udvikling af det sportslige. Man deltager i højere grad i kreds- og amtsopvisninger og i håndboldturneringer. Forsamlingshuset, der i foråret 1972 var blevet omdannet til kro, kunne ikke længere benyttes, og træning og opvisninger foregår ofte udenfor sognet, især i Herlufmaglehallen, der var blevet rejst længe før Fensmark selv fik en hal. Den begyndte man først at snakke om i 1972. I december 1972 deltog gymnastikforeningen i en stiftende generalforsamling for en halforening i Holmegaard Kommune, som det nu hed efter kummunalreformen i 1969, der slog Fensmark sammen med sine to naboer mod øst, mens Rislev sogn overgik til Næstved.

Halforeningens formand var glasmager Knud Jacobsen, der med stor energi fik samlet de mange penge sammen til Holmegaard Hallen, der kunne bruges første gang til gymnastikopvisningen d. 16. april 1977, selvom den endnu ikke var officielt indviet. Det blev den først d. 15. maj. Også håndboldtræningen var begyndt i Holmegaard Hallen i april, og helt nye tider begyndte for sportsaktiviteterne i kommunen.

Gymnastikken havde igennem 1970’erne 8-10 hold med overvægt på de små: puslinge, 2-3 pigehold, hvor man taler om ”små, mellemstore og store piger”, men også juniorpiger, små og store drenge, springgymnaster og de sædvanlige herre- og damehold samt motionshold. Det synes dog, at det i nogle år kniber med herrer, ”Karle”, som de var kaldt fra gammel tid. I 1974 deltog motionsdamerne i det såkaldte ”Bøgeskovstævne” og klarede sig fint. I 1973 havde P.A.G.’s elitehold, både herrer og damer, givet opvisning ved det lokale gymnastikstævne, og man knyttede sig således mere og mere til de store organisationer; det gav erfaringer og større samarbejde mellem foreningerne. I 1972 blev der for første gang nævnt et hold for rytme-damer, og foreningen må anskaffe båndoptagere, da alle gymnastiklederne vil benytte musik til træningen. Rytme-gymnastikken var for alvor ved at trænge igennem, og der er i dag en enorm forskel på den gymnastik, man udførte for bare 20-30 år siden og til i dag.

Også håndboldafdelingen kunne notere en stor fremgang blandt de helt unge. I 1971 tilmelder man både et herre og et damehold til turneringen, men det kniber også her med trænere. Alligevel bliver begge hold nr. 1 ved amtsmesterskaberne i 1972. I 1973 var der 9 hold med i turneringen, og både damer og herrer blev nr. 1 i deres række. Man har i disse år sommerhåndbold, og i 1974 er her 2 dame- og 2 herrehold, der klarer sig godt i både turneringen og ved amtsmesterskaberne. Der er desuden for første gang i flere år et drengehold og ikke mindre end 6 pigehold. Pigerne er også her i flertal. I 1975 blev P.A.G.’s amtsmesterskaber afholdt på Fensmark stadion, og man holdt sommerstævne sammen med HGB. I april 1979 afholdtes Nordiske Mesterskaber i Holmegaard Hallen for herre ynglinge i håndbold. Det var det hidtil største arrangement i den nye hal. Ved generalforsamlingen i 1979 konstateredeman, at der aldrig har været så mange medlemmer, 337 gymnaster og 132 håndspillere, i alt 470.